Velkommen til forårs SFO
På Krarup Friskole ønsker vi at skabe en blid overgang fra børnehave til skole, og give børnene en dejlig start på skolelivet. Det er et stort skridt at rykke fra de trygge omgivelser i børnehaven, og til noget nyt og stort - som skolen jo kan føles som. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig som en del af fællesskabet , og at de mærker de venskabelige bånd der hurtigt bliver knyttet blandt eleverne. De andre elever på skolen er rigtig gode til at hjælpe de små, og vores morgensang er delt op i familiegrupper, så der bliver skabt tillid på tværs af klasserne. Ligeledes kommer forårsbørnene til at møde alle lærere på skolen, så der ikke er nogen tvivl om hvem der kan hjælpe dem.
FORBEREDELSE TIL SKOLEN
Vi har både dansk, matematik, kreative fag og frikvarter på skemaet, men vi har intet mål for hvad børnene skal lære fagligt inden skolestart.
Det handler i højere grad om, at børnene lærer rytmer, rutiner og hverdagen på skolen at kende. Vi arbejder med Legeøen - et materiale som arbejder med sproget på en legende måde.
Vi arbejder med rim, synger sange og øver bogstavlyde. og hver barn har sit eget hæfte. Det er en sjov møde at introducere børnene til en mere struktureret hverdag som møder dem efter sommerferien, og vi kan mærke, at det gør en forskel for skolestart. De er bedre klædt på til at være skoleelev, og der er en klar rød tråd mellem materialet i Forårs SFO og skole.
Vi har også samarbejde med klasselæreren i o. klasse og deler timer med dem. Børnene har også et ugeskema som følger skolens tider. Vi holder frikvarter samtidig med resten af skolen, da vi ved, at det skaber nogle gode venskaber på tværs af klasserne.
Vil du vide mere om vores Forårs SFO er du velkommen til at kontakte skoleleder Anne Mette på tlf. 24272060